Rigtigt udstyr er en fordel, men ikke nødvendigt

Begynderen

Dine første orienteringsløb kan sagtens gennemføres i almindelig løbesko og træningstøj (lange bukser).

Kompas er ikke nødvendigt, da banerne for begyndere alligevel er på stierne. Dog er det en god idé at lære de grundlæggende kompasteknikker så tidligt som muligt, så man ikke tillægger sig dårlige vaner. Det kan for eksempel læres på klubbens orienteringskurser.

Den øvede

Er du blevet bidt af orienteringsløb, så opdager du snart fordelene ved den rigtige påklædning og det rette udstyr. Du kommer langt for et par tusinde kroner.

 

Herunder følger en liste med det mest anvendte til orienteringsløb:

 

Benskinner

 benskinner

 

Benskinnen beskytter skinnebenet mod de slag og rifter, du ellers kan pådrage dig ved løb gennem terrænet.

Benskinnen bæres enten uden på eller under løbedragtens bukser.

 

Definitionsholder

definitionsholder

 

Papirstrimlen med postdefinitionerne sættes i holderen. Holderen fastgøres omkring underarmen.

Holderen gør det nemt at læse definitionerne under løbet. Du undgår at skulle folde kortet ud for at læse de tilsvarende definitioner på orienteringskortet.

Holderen koster ca. 40,- kr.

Kompas

Find vej med kompasset

kompas

 

Tommelfingerkompasset bruges af mange orienteringsløbere.

Et kompas med lup er godt, hvis du har svært ved at se detaljerne på kortet.

Du bruger kompasset til at orientere kortet med og til at holde retning, hvor holdepunkterne er utydelige.

Den røde nål, kompasnålen, vender altid mod nord. Du kan se forskellige kompasser hos:

Kompasset blev opfundet af kineserne for 4500 år siden.

 

Løbebrik

Elektronisk kontrol og tidtagning med løbebrik

lobebrik

 

SportIdent

SportIdent anvendes som klippekontrol system ved langt de fleste løb på Sjælland, enkelte løb i Jylland samt mange steder i udlandet. Brikken bæres på en finger.

Det koster 10 - 20 kr. per løb at leje en løbebrik, men du kan også vælge at købe din egen.

Der findes to versioner af SportIdent løbebrikken:

  • En almindelig brik kan indeholde 30 klip og er tilstrækkeligt til langt de fleste løb. Den koster cirka 250,- kr.

  • Vil man spare lidt ekstra sekunder, kan man købe en såkaldt "stor" brik, der kan indeholde 60 klip og som registrerer klippene lidt hurtigere. Den koster cirka 450 kr.

Brikker kan købes hos O-Butikken eller direkte hos SportIdent i Sverige.

Ungdomsudvalget har 30 brikker, som fortrinsvis udlånes til deres løbere.

Teknik

Løbebrikken indeholder samme type computer chip som kendes fra moderne bilnøgler. Brikken bruger ikke batterier og har en forventet levetid på 80 år.

Enhederne på posterne er batteridrevet. Enhederne fås også med radiosender, så mellemtider kan formidles on-line.

EMIT

EMIT er et konkurrerende system, som ofte anvendes i Jylland og på Fyn. Det adskiller sig fra SportIdent ved at elektronikken ligger i brikken, som er noget større end SportIdent brikken. EMIT brikken fås med et indbygget display. Den kan købes hos Møller Sport.

Sådan bruges brikken

1. Start

Ved startboksen anbringer du brikken i enheden med teksten "CLEAR". Efter et par sekunder kvitterer enheden med lyd og lys - du har nu renset brikken for lagret data.

Gå derefter frem og anbring brikken i enheden med teksten "CHECK". Efter et split sekund kvitterer enheden med lyd og lys. Følg i øvrigt startpersonalets anvisninger.

2. Under løbet

Ude på banen anbringer du ved hver post kortvarigt brikken i postens enhed, som efter et kort øjeblik kvitterer med lyd og lys.

Du sikrer, at posten er den rigtige ved, at kontrolnummeret på poststativet svarer til kontrolnummeret på postdefinitionen (LINK TILRETTES!)

Hvis enheden ikke kvitterer med lyd og lys, skal du klippe i kortets kant med postens klippetang (stiftklemme).

3. Mål

Ved målet anbringer du brikken i en af målenhederne. Din løbstid er nu registreret. Fortsæt frem i målslusen, hvor din brik aflæses af målpersonalet.

Du får evt. en strimmel med dine stræktider. Har du begået fejl på banen får du straks besked om dette. Husk at fortæl, hvis du har benyttet klippetang på banen.

 

Pandelampe

Natorientering kræver pandelampe

 

(1.200 lumen lampe)

(750 lumen lampe med batteri i hovedselen)

 

For at kunne dyrke behøver du en kraftig pandelampe.

En lampe med batterier og oplader koster meget forskelligt, det vigtigste er lysstyrken - det er nødvendigt med en lampe der kan lyse mange meter frem.

Man måler lysstyrken i lumen, og kan ses i de fleste webshops der forhandler pandelamper. Minimum lumen/lysstyrke er ca 750 lumen, hvilket udelukker rigtig mange pandelamper på markedet som er til camping, lystfiskeri og lignende. 

Man skal også vurdere batteriplaceringen, visse pandelamper har batteriet bagerst på hovedselen, og andre har det separat til at have på ryggen eller i et bælte, forbundet med en ledning.

Indkøb af pandelampe

Kinesiske webshops:

Pandelamper findes også i billige kinesiske webshops, og som egentlig godt kan anvendes, men man skal selv tjekke hvilken type LED der anvendes og antallet af dem(minimum 3 LED pærer i samme parabol/hus), typisk vil lumenangivelsen være ekstremt overdrevet fx 5.000 lumen, men de er måske reelt på 800-1.000, dog er de fine nok til o-løb. Hvis man køber en lampe med fx 6 LED pærer skal man regne med begrænset batteritid under løb, med mindre man køber en større batteripakke. Man skal regne med op til 3-4 ugers leveringstid.

Danske webshops:

De kraftige lygter kan blive relativt dyre, dvs over 2.000 kr, men enkelte danske webshops har også pandelamper i den billige udgave, som er videresalg af de typer der er i kinesiske webshops.

 

Sko.

 Godt fodfæste med knopper under skoen

 Salomon Herre Speedcross 5

Der findes specialiserede orienteringsløbssko, med metalpigge, og relativ flad sål, men de er tit mindre velegnede til træning.

Mange foretrækker trailløbesko (vær opmærksom på at der også findes trailsko som er beregnet til at gå og ikke løbe i), da disse har knopper/grov sål som på billedet herover, og typisk har de en blødere sål og beskytter foden både nedefra og ovenfra.

 

 

Plads til tæerne

Husk, at der i skoen minimum skal være fem mm luft foran tæerne. Foden bliver nemlig længere under løb, og derved skubbes tæerne frem i skoen lige inden afsættet .

Fod- og ankelskader

Din fod og i særdeleshed din ankel er udsat for stor belastning ved løb gennem terrænet.

Du kan forebygge skader ved optapening  af foden samt grundig opvarmning før løb.

Du kan optræne styrken i dine fødder ved at lave øvelser på vippebræt.

 

Ur med GPS

 

Løb med GPS ur forbedre dine muligheder for at lære af din træning


Efter løbet kan du analysere dit vejvalg og tidsforbrug, samt puls. 

I dag bruger de fleste klubber www.o-track.dk til at lægge kort og baner op, både fra konkurrencer og træning, og man kan overfører sin GPS rute fra uret til O-Track og se sit vejvalg og sammenligne med de andre løbere - det kan være en effektiv måde at forbedre sin orientering på og lære af sine fejl.

 

Klubdragt/løbetøj

 

Klubdragten kan du købe i klubben. Ved de fleste stævner kan du købe sko, benskinner, kompas, løbebrik m.m. hos:

Specialforretning: