Grundlaget for at finde vej til næste post er korthåndteringen, hvor man har retvendt kortet og vendt sig sig selv så man ser i løbsretningen(som grundlæggende regel - udløb fra posten kan være i alle retninger).

I de letteste niveauer er det fint uden kompas, men på et tidspunkt vil fordelene ved at bruge et kompas være væsentlige og eventuelt nødvendige, se mere under korthåndtering - om brug af tommelfingerkompas..

Niveauer i at finde vej:

  1. Bruge ledelinjer og genkende ledelinjer i terrænet
  2. Skære hjørner af
  3. Forflytning mellem ledelinjer
  4. Postindløb - indløbspunkt
  5. Holdepunkter
  6. Udvælgelse af holdepunkter
  7. Postudløb - udløbspunkter
  8. Vejvalg - flere mulige veje, strækplanlægning
  9. Demonstrationsvideo (på svensk/engelsk)

 

1. Bruge ledelinjer og genkende ledelinjer i terrænet

Stierne er de mest velegnede lineære ledelinjer til at starte med, men andre ledelinjer anvendes også på alle niveauer af o-løb.

Ledelinjer er fx :

  1. Stier
  2. Grøfter
  3. Bevoksningsgrænser
  4. Render
  5. Hegn
  6. Jord-/stendiger
  7. Højspændingsledninger

Ledelinjer kan også være mindre tydelige som fx højderygge eller en kæde af lavninger, men det hører under mere avanceret orientering.

Eksempel:

 

A. Almindeligt brug af ledelinjer

B. Avanceret brug af ledelinjer

 

2. Skære hjørner af

Mange stræk på baner til stævner eller træningsløb med let og mellemsvært niveau, indeholder en mulighed for at skære hjørner eller bevæge sig fra en ledelinje til en anden, uden at have kontakt med andre ledelinjer undervejs. Dette vil forkorte løbsafstanden og strækket vil dermed kunne gennemføres hurtigere.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på gennemløbelighed enten visuelt eller ved hjælp af kortet(grønne farver betyder langsommere løb pga. bevoksning).

Herunder ses et kort fra en øvelse med at skære hjørner hen til næste ledelinje.

(kilde: TBU bogen, DO-F)

 

2. Forflytning mellem ledelinjer

Forflytning mellem ledelinjer uden at kunne se til næste ledelinje, er niveauet over at skære hjørner. Det kan f.eks. være til en lille sti eller en grøft, som ikke umiddelbart kan ses på afstand, at skoven er lidt tættere mellem ledelinjerne, eller at afstanden fra ledelinje til ledelinje er lidt længere.

Første skridt i træningen af dette delelement er, at løberne skal lære at identificere steder på kortet og banen, hvor der er mulighed for at forflytte sig mellem ledelinje, uden at have en ledelinje som ”gelænder” eller ledelinjesigt.

Når løberne skal udføre forflytningen i terrænet, er næste skridt, at de lærer at stole på, at deres retningsforståelse og afstandsbedømmelse er god nok til, at de nok skal ramme den næste ledelinje, selvom de ikke kan se den, når de forlader den første.

 

4. Postindløb - indløbspunkt

På baner med let og især mellemsvært niveau til træningsløb eller stævner vil mange af posterne være placeret ved terrængenstande væk fra de lineære ledelinjer. For at kunne finde disse poster, skal løberne lære at bruge indløbspunkter. Et indløbspunkt er et punkt på kortet og i terrænet, der giver løberne et godt udgangspunkt for posttagningen.

Brug af indløbspunkter er et værktøj, der anvendes til at effektivisere posttagningen og gøre den mere sikker.

  1. Et godt indløbspunkt er større og mere tydeligt end den terrængenstand, som posten står ved.
  2. Løberne skal ikke bruge tid på at lede efter indløbspunktet – det bør kunne ses på god afstand eller være så stort, at løberne automatisk rammer det med en god retning.
  3. Fra indløbspunktet skal orienteringen mod posten være kontrolleret.

Indløbspunkter skal vurderes som tydelige, og det kræver erfaring at vurdere dette ud fra kortet

Tydelige indløbspunkter:

  1. Tydelige høje.
  2. Tydelige tætheder eller åbne områder.
  3. Søer eller tydelige moser.

Engelsk video med gennemgang af indløbspunkter/angrebspunkter(attack points)

Oversættelser(engelsk dansk):

Attack point - Indløbspunkt

Reentrant - Slugt

Feature - Terrængenstand

Control - Post

 Husk at man kan slå tekstning til

 

 Eksempel(indløbspunkter markeret med røde cirkler):

(kilde: tbuorientering.dk)

Forklaringer:

  • Post 1: Efter stikrydset ses efter toppen på højen, som giver retningen mod posten som er i den vestlige ende af tætheden(væltet træ, den grønne streg).
  • Post 2: Fra stien ses mosen, som følges indtil SØ hjørnetog der drejes SV ind mod posten i slugten.
  • Post 3: Den vestlige af de 2 små søer bruges til at sigte ind mod slugten
  • Post 4: Fra stien holdes øje med lysningen(gult) i lavningen til højre/øst for stien, lavningen følges NØ til posten nås (NØ del af lavning).
  • Post 5: Jorddiget føges NV indtil der ses en høj på venstre/V side, og fra den nordlige del af toppen drejes venstre ned i lavningen.
  • Post 6: Fra stikrydset ses efter en lille høj/forhøjning mod N og derfra fortsættes gennem lidt tæthed mod et bevoksningsgrænse knæk med  spidsen mod vest.
  • Post 7: Stien følges indtil der ses en lille høj til højre/SØ, og derfra drejes mod venstre/NØ til den lille slugt, (bygningen og foderstativet kan også bruges i indløbet).
  • Post 8: Stien følges indtil en sø ses til højre/S herfra løbes opad mod SØ mod den tydelige næse(en næse er en forhøjning/udløber der "stikker ud" fra en skrånende side). Kommentar: Det er lidt svært at se på kortet ved post 8, at det er en næse og ikke en slugt, men hvis man kigger mod SV kan man se at højdekurverne ende i små høje/toppe uden hældningsstreger), det vil dog være tydeligt i terrænet.
  • Post 9: Hvis man følger stien Ø for post 8 og derefter til højre/V ses der efter de 2 søer/moser og den nordligste bruges til at sigte mod stenen/post 9.

 

 

5. Holdepunkter

Forståelse af holdepunkter handler i første omgang om at forstå, at nogle terrængenstande generelt er mere tydelige og bedre at bruge til at orientere efter end andre. Tydelige holdepunkter i terrænet er afgrænsede terrængenstande, som kan ses på afstand, såsom tydelige høje, lavninger og slugter, tydelige tætheder, åbne områder, søer, tydelige moser, samt sammenløb, knæk og kryds af ledelinjer.

Punktgenstande, som f.eks. sten, huller, punkthøje og små lavninger, er ofte svære at finde i terrænet, hvorfor de sjældent egner sig som holdepunkter. I områder med få terrængenstande kan disse punktgenstande dog hjælpe løberne med at lokalisere præcis, hvor på kortet de er.

Holdepunkter er forholdsvis forskellige for skovorientering og sprintorientering

Skovorientering
  1. Ikke det samme som indløbspunkt
  2. Bruges til at sigte og holde retning
  3. Kontrol af at retningen holdes
Sprintorientering
  1. Mange tydelige terrængenstande, hjørner, bygninger ,veje etc.
  2. Holdepunkt for hvert retningsskift
  3. Sikre at der skiftes retning det rigtige sted

Eksempel på sprint holdepunkter(de lilla ringe):

(kilde: DO-F - TBU bogen).

 

6. Udvælgelse af holdepunkter

Der er forskel fra terræntype til terræntype på, hvilke terrængenstande, der egner sig som holdepunkter. I kuperede områder vil kurvedetaljer ofte være oplagte holdepunkter, mens det i mere flade områder  vil være andre terrængenstande, f.eks. grøfter og moser eller tætheder, som vil egne sig som holdepunkter.

Bemærk dog, at områder med mange bestemte terrængenstande, f.eks. mange små  kurvedetaljer, stier eller grøfter, ikke nødvendigvis vil gøre det lettere for løberne at bruge disse terrængenstande som holdepunkter, da den ene lille høj kan være svær at skille fra de andre små høje.

Hvis samme område f.eks. også består af enkelte, men tydelige tætheder og lysninger, vil det måske være nemmere for løberne at bruge disse terrængenstande som holdepunkter. Der er derfor brug for, at løberne foretager en udvælgelse af de terrængenstande, som skal bruges som holdepunkter.

Denne udvælgelse skal være terrænspecifik.

 

7. Postudløb - udløbspunkter

Et sikkert postindløb er ofte vigtigere end postudløbet, fordi det ofte kræver mere nøjagtighed at finde en post end at forlade den. Det er dog stadig vigtigt, at løberne forlader posterne med så lille risiko som muligt, da fejl indimellem sker i postudløbet. Den mest hyppige udløbsfejl er, at posten forlades i den forkerte retning.

En forkert udløbsretning kan i værste fald resultere i parallelfejl, hvor løberne orienterer efter de forkerte terrængenstande.

Et sikkert og godt udløb fra posten skaber derimod sikkerhed og et rigtig godt udgangspunkt for god orientering til den næste post.

  1. Tydelige terrængenstande udpeges ligesom ved indløbspunkter og holdepunkter
  2. Skal bruges til at sikre korrekt udløbsretning

 

8. Vejvalg - flere mulige veje - strækplanlægning

Dette emner behandles yderligere i separat artikel, men herunder er lidt generelt om vejvalg og strækplanlægning.

At kunne se, vurdere og udvælge det hurtigste vejvalg på et stræk, er en af de vigtigste færdigheder at beherske som orienteringsløber.

På de lette baner er der typisk kun et reelt vejvalg, men når sværhedsgraden stiger kommer der flere mulige vejvalg som kan være optimale.

Nogle vigtige kompetencer som trænes:

  1. At identificere stræk med flere vejvalg(skovorientering)
  2. Udvælge sikre vejvalg og posttagning
  3. Identificere vejvalg i sprint

1. At identificere stræk med flere vejvalg(skovorientering)

Et typisk vejvalg er ofte mellem et sikkert men længere stivejvalg og en mere direkte linje som er kortere, mere usikker og med lavere hastighed.

Udløbspunkter, holdepunkter og indløbspunkter kan gøre det usikre vejvalg mere sikkert, og mere hurtigt.

3. Identificere vejvalg i sprint

Udvælgelse af vejvalg og strækplanlægning er måske endnu vigtigere i sprintorientering end i skovorientering.

I starten fokuseres der dog på, at løberne lærer at identificere mulige vejvalg på et stræk og på, at de forskellige vejvalg kan stille forskellige krav til brug af o-tekniske færdigheder, samt at løberne instinktivt vælger det vejvalg de tror er det bedste, da dette delelement mere handler om at tage et bevidst valg end om at lære at tage det hurtigste vejvalg.

Efterfølgende vil de fleste udfordringer i sprintorientering handler om at udtage det hurtigste vejvalg.

Der er også tit udfordringer som at løbshastigheden er høj, og beslutninger skal træffes hurtigt, derfor kan ret ens vejvalg tit vælges ud fra det, der er nemmest at huske/gennemføre.

Ofte er gennemførslen af et vejvalg i sprintorientering ikke så svært som i skovorientering, så derfor er udvælgelsen af vejvalgene mere afgørende.

 

9. Demonstrationsvideo (på svensk/engelsk)

Videoen er på et lidt højt niveau for en ny løber, men det giver et billede af holdepunkter, skære hjørner af, og indløbspunkt.

Bemærk at det er et svensk terræn og derfor er kortet mere komplekst end vi er vant til i danmark.

Derudover er banefarve der beskriver sværhedsgraden for en bane anderledes i udlandet end i danmark, en orange bane(som i nedenstående) er mellemsvær, og vil være markeret som gul i danmark.

I lande med klipper anvendes  "klippeskrænt" kortsymbolet meget, og også i videoen.