Emner under kurveforståelse:

  1. Simple kurvesymboler
  2. Tydelige kurvedetaljer og ækvidistance
  3. Op eller ned?
  4. Hældning
  5. Ledelinjer og holdepunkter i kurvebilledet

 

Simple kurvesymboler

Simple kurvesymboler er afgrænsede terrængenstande såsom punkthøje, huller og små lavninger, men kan også være skrænter og grusgrave(udgravninger i en skrænt i skoven - typisk)

De simple kurvesymboler anvendes tit til postplaceringer. 

Det er væsentligt at få en fornemmelse af hvordan disse symboler ser ud i terrænet, og det kan også variere fra korttegner til korttegner.

Opmærksomhedspunkter:

  1. Når man kigger efter små lavninger  betyder det lavninger < 12 m i bredden, men tit minder de mere om et hul så man kan godt forvente at posten står lavt. og måske næsten skjult.
  2. Huller kan være dybe og det vigtigste man kan gøre er at finde et godt indløbspunkt, og gerne et opfang, man kan virkelig rende rundt og lede efter et hul længe.
  3. Punkthøje , her skal man bemærke at postbeskrivelsen ligner symbolet for en sten på kortet, men postbeskrivelsen for sten er .
    Punkthøje er jordbunker som ikke nødvendigvis ville kunne ses på kurverne, fordi de er under 2,5 høje og udstrækningen er under 7 m, de er tit opstået ved væltede trærødder der er blevet til jordbunker.
    Typisk vil posten være placeret ved foden af en punkthøj, og gerne så den ikke er synlig fra indløbsretningen, derfor er det vigtigt at kigge på kolonne G, placering af posten, hvor kompasretningen i forhold til punkthøjen vil være angivet - det er specielt vigtigt fordi der i nogle områder kan være meget der ligner punkthøje og som ikke er på kortet, fx væltede trærødder, eller mindre jordbunker som ikke er tegnet ind.
    Punkthøje er i nogle tilfælde væltede trærødder uden stamme med jord på. 

Tydelige kurvedetaljer og ækvidistance

Ækvidistancen er den lodrette højde mellem kurvelinjerne, og i Danmark er det næsten altid 2,5 m, og i udlandet med mere kupering typisk 5 m.

En enkelt kurvelinje uden andre linjer i nærheden er ikke altid synlig i terrænet, så ofte  skal man ikke anvende disse til orientering.

I Danmark skal der næsten altid være mindst to kurvelinjer relativt tæt på kortet før det har orienteringsmæssig værdi.

Tydelige kurvedetaljer er også dem der typisk anvendes til postplaceringer, fx. høje, lavninger, slugter, udløbere(næser).

Bemærk at udløbere (forhøjet område der går "ud af" en skråning) og slugter(lavt område der går ind i en skråning) i princippet er ens på kortet, og eneste forskel er hældningsstregen på slugtens nederste kurvelinje. Generelt er slugter mere anvendt end udløbere til poster.

Det samme gælder høje og lavninger, eneste forskel er hældningsstregerne i lavningen.

 

 

Op eller ned?

Hvordan ved man hvorvidt hældningen på et antal kurvelinjer går opad i den ene eller anden retning? - det kan være svært i visse tilfælde, og man skal tit følge kurvebilledet, på kortet, på tværs af kurvelinjerne for at afgøre det.

Egentlig siger kurvelinjerne ikke noget om retningen på hældningen, og derfor anvendes der noget der hedder hældningsstreger på kurvelinjerne, det er små vinkelrette streger der peger væk fra kurvelinjen i nedadgående retning. Hældningsstreger anvendes også til skrænter, dvs. hældninger der er stejle/lodrette og ikke kan vises i kurvelinjerne.

Eksempel 1:

 Eksempel 1 forklaret:

I eksemplet kan det være svært at afgøre hældningsretningen på kurvelinjerne mod øst henover den store sti.

Pilen viser hvad der er opadgående retning.

1 viser at det hælder nedad i en slugt modsat pilen, pga. hældningsstregen der peger nedad mod vest, så det er en måde at se retningen.

2 viser at det hælder nedad i en lavning, hvilket også indikerer en stigning på den østlige side.

3 viser en mose og det kan nogle gang indikere at det ligger lavere en det omkringliggende område - men en mose kan også ligge på toppen af en bakke.

Eksempel 2a - lukkede kurver - lavning:

Eksempel 2b - lukkede kurver -høj

Lukkede kurver med enten lavninger eller høje, kan være en nem måde at finde ud af retningen på hældningen, men specielt med lavninger er der en risiko for at man misforstår det, fordi der kan ligge en lavning på toppen af en bakke. Man er afhængig af korttegnerens brug af hældningsstreger.

Derudover er det tit sådan at en top eller en lavning, nederst eller øverst, er markeret med en hjælpekurve, dvs. at kurvelinjen er med små mellemrum i, og det betyder at der ikke nødvendigvis er 2,5 m ned til næste kurve, men viser hvor lavpunktet eller toppen er.

Hjælpekurve - mellemrum markeret med rødt:

 

Hældning

Det kan være svært at omsætte kurvelinjerne til hvor stejlt noget er i terrænet, udgangspunktet er selvfølgelig at jo tættere kurvelinjerne er, jo stejlere.

Hældningen kan også anvendes til at vurdere et vejvalg, i det stejle områder, specielt opad, kan sætte løbehastigheden meget ned.

Skrænter der typisk er mindre en 2,5 m vil være tegnet med skræntsymbolet på kortet, og kan også være svære at passere direkte.

Man vil med erfaring kunne "se" kurvebilledet ud fra kortet, som i nedenstående, og derved beslutte eventuelle udenoms vejvalg - 

En anden vigtig ting omkring hældninger er ækvidistancen, det er klart at hvis der 5 m mellem hver linje så vil det være af endnu større betydning for vejvalget, men som sagt i DK er 2,5 m mest almindeligt.

På mange kort er hver 5. højdekurve/det vil sige for hver 10. højdemeter) tegnet med fed, og de kaldes tællekurver og er en fordel i kuperede terræner til at vurdere hvor stor en bakke eller dal er.

Eksempel på tællekurver:

I eksemplet vil der være 10 m(ækvidistancen er 2,5m) mellem tællekurve 1 og 2, og det betyder med de ret tætte kurvelinjer at det er en hård bakke at komme over - eksemplet er fra Rude skov i Nordsjælland.

Du kan følge en løber på strækket i eksemplet og resten af ruten herunder, man kan blot spole frem til post 4:

 

 

Ledelinjer og holdepunkter i kurvebilledet

De ovenstående punkter giver meget af forståelsen for kurvebilledet og, for at anvende det i orientering kræves der er en del erfaring.

Man skal være opmærksom på at det at løbe uden om fx en bakketop, på en skråning eller lignende kan gøre det svært at holde retning, så det er vigtigt at bruge kompasset på vej væk fra højen.

Her er et par gode instruktionsvideoer på engelsk, som giver et fint overblik over anvendelsen af kurver til orientering.

Engelske oversættelser:

Contour = kurvelinje

Contour Feature = kurveterrængenstand, fx slugt eller udløber, høj, lavning

Spur = udløber(forhøjet område der går "ud af" en skråning), det går nedad på siderne af den

Reentrant = slugt(lavt område der går ind i en skråning), det går opad på siderne af den

Shallow = flad

Steep = stejl

Distinctive = tydelige

Ridges = højderygge

Key Feature = holdepunkt

 

BEMÆRK: Der er en knap til automatisk tekstning nederst i videoafspilleren - det kan hjælpe lidt.

 

Store kurveterrængenstande

 

Komplicerede kurveterrængenstande